Ved dødsfald

Hvad gør jeg ved dødsfald?

Umiddelbart efter dødsfald skal dødsfaldet indberettes. Dette skal foretages af en læge, der samtidigt udsteder en dødsattest. Herefter skal dødsfaldet anmeldes til præst og kirkekontor i afdødes hjemmesogn.

Alt dette kan i situationen virke en smule uoverskueligt, derfor anbefaler vi at De kontakter os snarest muligt efter dødsfaldet, vi vil således tage os af alle praktiske opgaver.

  • Hvem skal jeg kontakte

    Er dødsfaldet sket i hjemmet skal De kontakte egen læge, eller lægevagt. Er dødsfaldet sket på et sygehus eller plejehjem vil personalet kontakte en læge, der bekræfter dødsfaldet og udsteder en dødsattest.

    Herefter anbefaler vi at De kontakter os på vores servicetelefon 49210235, eller 48483391.